Forfatter: Melanie Frandsen (Side 2 af 2)

Anden operation er nu overstået og det gik godt.

Ja, så nåede vi min anden operation. Hvis i ikke fik læst om min første operation – så kan i læse om den her.

Jeps du læste rigtigt. Det er det min bekymring går på i disse dage. Jeg var til en masse test af min hjerne d. 19 oktober ved en neuropsykolog på OUH. 2,5 time tog det, HOLD NU KÆFT!! Jeg snuppede mig en lur på 2 timer senere den dag, for Nellie skulle også have sin 1 års vaccination den dag.

Hvis du ikke fik læst mit sidste blogindlæg hvor jeg viste nogle uhyggelige billeder af mig selv fra jeg var allermest syg. så kan du læse det her

Den sætning sagde jeg tit på sygehuset. Jeg lignede ikke mig selv mente jeg. Men altså, jeg var jo mig, bare uden makeup og utallige kilo tungere.

Nu er vi rundet indlæggelsesdagen.. Den 16 oktober 2019. Jeg blev indlagt og de (læs: lægerne) vidste ikke, hvad der var galt med mig.

Dette indlæg bliver lidt anderledes fra de andre, da det er et indlæg om mine følelser og tanker, nu hvor vi nærmer os ‘årsdagen’ for det hele.

Mit næste indlæg her er kun fra Martins hukommelse, da jeg absolut intet husker. Vi er nemlig nået til min første operation den 19. oktober 2019. 
Fik man ikke læst sidste indlæg omkring de første tre dage af min indlæggelse inkl. Nellies ankomst, så læs det her.

Det sidste jeg “sådan rigtigt” husker den 16. oktober om natten, var en sygeplejerske der sagde i sådan én monitor ”sæt hende i en kørestol!”.

Hvis du ikke fik læst sidste indlæg ”Natten” kan du læse det her. Dette afsnit bliver skrevet med hjælp og udtalelser fra Martin, min far og min storesøster Fie, da jeg ikke husker meget.

Nå, nu kender i lidt til mig og starten af min graviditet, så ja, der skete jo ikke noget vildt i løbet af den første tid…

Hej! På opfordring (og fordi jeg har lyst) har jeg oprettet en blog om mit liv. Det er totalt angstprovokerende for mig, men som min psykolog siger: “Det at gøre tingene der giver anledning til angst, det kan være med til, at du får mindre og mindre angst inden for emnet”. Så, hvad er bedre end at åbne sig her, hvor folk også helt selv bestemmer om de vil læse med?