Så er året 2023 ved at rinde ud.
År 2023 blev et magisk år for vores lille familie.

Vi fik en masse minder i bogen med Nellie, inden Nora skulle til verdenen.
Det var vigtigt for os begge, at få skabt en masse minder med Nellie som enebarn, før vi blev en familie på 4.

Året startede ud med at jeg fik besøgt min mindste niece Mie, som kom til verdenen juleaften 2022. Et stort øjeblik, når ens lillesøster får et barn. Vi bor langt fra hinanden, men kontakten holdes flittigt ved lige <3

I slutningen af februar blev jeg desværre sygemeldt frem til min barsel. Et lille nederlag for mit vedkommende. Jeg har stadig et sind der tror, at jeg kan mere og presser derfor mig selv til det yderste og oftest så langt ud, at jeg bliver maks presset og stresset.

Jeg fik slappet rigtig meget af! I den her graviditet var jeg både mere dårlig og enormt træt! Så jeg sov rigtig meget og fik ladet op til, at have fuld fokus på Nellie når hun blev hentet fra børnehaven.

Martin og jeg havde også bryllupsdag i marts. 3 år siden at Nellie fik sit navn og til at vi sagde vores sikreste ja til hinanden <3

Jeg er stadig glad for orden og have ting klar. Så jeg havde noter på telefonen, som jeg kunne sætte flueben ved når tingene var blevet ordnet, men i et stille og roligt tempo. Det betød at jeg kunne gøre klar til Noras ankomst uden at stresse mig selv.

Men helt ustresset (selvopfundet ord tror jeg) kom jeg ikke igennem. Uge 33 blev en følelsesladet uge. Jeg nåede kun til uge 33 med Nellie, så at jeg nu skulle have Nora i maven til 39+1, ville være helt nyt for mig.
Det gik nu meget fint, alt sidder jo i hovedet på mig, men med det jeg har oplevet, kan jeg fortælle mig selv nok så mange gange, at alt nok skal gå, men alligevel får jeg angst.
Jeg valgte at få lave planer hele ugen og det hjalp. Da ugen var omme, var det bare at se fremad, afsted med de resterende uger, hygge med den lille familie og få bagt Nora færdig i ro og mag.

Så blev det sommer! Wooow en varme! Jeg elsker varme og havde det faktisk overordnet okay med den i mens at jeg var højgravid.

Nora ankom ved planlagt kejsersnit d. 3/7 kl 11:24. Vores familie er fuldent! Nellie er blevet storesøster og Martin og jeg er nu forældre til to smukke piger.
Alt gik som planlagt. Jeg var skide nervøs og græd da jeg skulle have lagt veflon og da jeg kom ind til selve operationsstuen hvor det hele skulle foregå. Men det var glædeståre. Jeg formåede at opleve en helt almindelig graviditet og nu skulle jeg være med til at se min datter komme til verdenen. Alle var forståelige og så mega søde. Det var alle generelt igennem hele graviditeten.

Jeg gik hos jordemoder og lægesamtaler på OUH, grundet mit forløb med Nellie.
Det vil sige, at jeg kom til ekstra scanninger og til lægesamtaler, hvor der blev kigget ekstra til Nora og der blev snakket med mig om, hvordan det hele gik. Det har været et rigtigt dejligt og trygt forløb hele vejen igennem.

Tilbage til Noras ankomst.
Bobsen blev passet hos moster Fie og co. Hun ELSKER at være dernede, så det var perfekt at hun kunne komme derned og hygge sig, imens Martin overnattede den første nat, med Nora og jeg på OUH.

Da vi alle kom hjem, skulle vi finde os til rette med at være en familie på 4. Jeg havde det underligt med at komme hjem med en nyfødt, men det har så mange andre sagt til mig, at det havde de altså også. Så der var et par (læs; mange) aftener, hvor jeg græd, ikke hysterisk, men alt var bare underligt.
Det hele gik jo og jeg fandt jo ud af det hele til sidst, det med, at man nu skulle være mor til to.

Denne gang ammer jeg. Det blev lidt frataget mig første gang. Jeg er på ingen måder sur over at jeg ikke kunne amme Nellie, sådan var det og er det bare. Jeg skulle fokusere på mig selv og at blive rask, så jeg kunne være den bedste version af mig selv.

Nå, men jeg ammer denne gang, det er også en vild følelse! Det er mega smart! Alle de flasker man ikke skal sterilisere mere og alle de penge der ikke bliver brugt på MME (haha). Men så forberedt jeg nu er, så har jeg også gået til diverse ammekurser, for det her, det ville jeg bare have til at lykkedes. Og det gjorde/gør det. Heldigvis. Det er magisk! Jeg elsker det!

Månederne går og pludselig stod der oktober i kalenderen. En månede jeg havde set frem til. Jeg fyldte 30! Jeg havde inviteret familien til bowling og spisning. Det er første gang at jeg invitere min familie til min fødselsdag, siden jeg blev syg i 2019. Det var stort! Jeg blev også fejret hele weekenden af familie og venner, det var fantastisk!

Så blev bobsen også hele 4 år! Store pige! Martin og jeg ser stadig billeder helt tilbage fra sygehuset og frem til hendes nu fire år. Det er helt skørt at sige, at vi har en datter på fire år. Vi har opnået så meget før hun kom, men vi har opnået endnu mere efter hendes ankomst. Det er stort!

November blev det. Måneden hvor Nora skulle døbes. Det var enormt hyggeligt. Nora klarede kirken og festen til UG, hun var bare sej. Nellie klarede det også rigtig flot! Hun er oftest bare glad, når hun kan lege med sine kusiner og fætre, så det var fantastisk at have dem med.

December skriver kalenderen i en dag endnu. Jeg har for nogle dage siden taget julepynten ned. Jeg elsker jul, men jeg elsker at få taget pynten ned og få rengjort huset og sorteret ud i diverse. Rent hjem, rent hovede.

Jeg sidder i skrivende stund og er så småt klar til put’kassen. Jeg sagde til mig selv og Martin, at jeg VILLE have skrevet mit nytårsindlæg i dag, så det kunne blive sat til at udkomme i morgen d. 31. Tiden viste sig at det så blev klokken 21:30 at jeg startede på at få skrevet det..
I morgen skal der hygges med et vennepar og deres børn og så skal onkel Maggie holde nytår med os endnu engang. Dét er noget bobsen herhjemme kan li’.
Sushi udefra er på menuen (neeemt!) og så har jeg bagt brownie til is, som er desserten, MUMS!

Jeg er spændt på at se hvad år 2024 byder på. Jeg glæder mig til at opleve det med min familie, på nu fire.

Jeg håber at alle får et fantastisk nytår, hvad end man skal ud og svinge bas’ armen, hygge med familien eller tager en solid slapper alene.

Og som Martin skrev i 19′ – Pas på jer selv, livet er skrøbeligt.