Melanie Frandsen

Så er året 2023 ved at rinde ud.
År 2023 blev et magisk år for vores lille familie.

Der er sket lidt siden jeg skrev et indlæg tilbage i november.

Jeg er blevet færdig som pædagog, holdt mig en god og lang sommerferie og så er der sket det aller fedeste. Jeg har fået arbejde. Ikke hvilket som helst. Jeg er endt det samme sted, hvor jeg faktisk også var i min 2. Praktik da jeg blev syg i 19’. 

Sidste del af pædagoguddannelsen er gået i gang. Der er sket ret meget siden jeg skrev sidst i januar faktisk. 
Jeg har lavet nogle instragram takeovers på nogle profiler, for at fortælle om min hverdag og det at leve med en hjerneskade. 
Nogle gange tænker jeg ikke over at jeg har den, men andre gange, så oplever og mærker jeg, at jeg har den. 

Struktur er blevet en stor del af min hverdag. Alt skal stå i min kalender på min telefon, hvis ikke, ja så er der en stor chance for at jeg glemmer det, eller at mit hoved ”kokser” fordi der er noget uforudsigeligt der kan ske. 

I skrivende stund, er jeg i gang med min bachelor. Holy moly, sidste del af min uddannelse, hvor er det egentlig sygt. 
Jeg kan snart kalde mig uddannet pædagog med speciale i skole og fritid. 
Og hvad så efter? Ja, jeg skal i noget afklaring med kommunen i forhold til, hvad jeg kan holde til. 
Jeg er blevet afklaret med, at jeg ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet på 37 timer. 
Jeg ville gerne og det kan også være at jeg kommer derop ad på et tidpunkt, men som det ser ud lige nu, der kan jeg ikke.
Men hey, i det mindste kan jeg da komme ud og arbejde indenfor feltet, som er min drøm og årsagen til mit slid og slæb.

Hvad rør sig ellers?
Jo altså, Martin og jeg vil gerne i hus. Det sted vi bor i nu, var/er en midlertidig løsning fra det vi boede i før, da der var en trappe til førstesal, som simpelthen var for hårdt for mig at komme op og ned ad. I dag ville det ikke være noget problem, men jeg havde jo stadig en del skavanker da jeg kom hjem igen.

Vi drømmer om et hus med stor have til vores hund Walther, rum til Nellie og kommende barn(børn?), køkken alrum og bare et hus der ville kunne rumme børn, hund og gæster. 
For at komme derhen ved vi godt hvad vi skal, spare op og finde det rigtige. Det er dejligt at gå med nogle drømme og vide, at det nok skal komme i opfyldelse med det rigtige mindset og et gå-på mod, som man jo kan sige, at jeg har vist før. 

Lige nu er mit hoved på bachelor, det er den sidste del der skal overstås med skolen og så er jeg færdig. Færdig for good og hvor bliver det dog rart! Jeg kan godt lide at gå i skole i den forstand at lære nye ting og nye mennesker, men det jeg ikke kan lide, er det pres jeg lægger mig selv i forhold til opgaver. Jeg gør det HVER gang.
Jeg gjorde det faktisk også inden jeg blev syg, så det er ikke noget der er kommet efter.
Nu er det dog på en lidt anden måde jeg presser mig selv på.
Jeg har haft i hovedet, at jeg skulle vise overfor andre studerende, at jeg kan mere end før, eller at jeg godt kan mit fag. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det, men det er jo en dum tanke? Det hele foregår oppe i mit eget hoved, det er jo i sig selv dumt at tænke sådan, men ja, jeg skal åbenbart ikke gøre det så nemt for mig selv…

Jeg er stadig i gang med at lære den nye tilværelse jeg er i/står i, med en hjerneskade og gerne ville noget med mit liv. Jeg skal passe på mig selv, hvilket jeg også er ret dårlig til. 
Jeg laver f.eks. stadig for mange planer. Selvom det er skrevet ned, betyder det ikke at så har jeg lige meget overskud hver dag. Det kan jeg egentlig først mærke på dagen og så må jeg ”lære” af det.

Det positive ved at lave instagram takeover er forresten, at jeg har fundet nogle at skrive med som er i sådan ca. samme båd som mig. Det er fedt! Det er fedt at skrive med andre, på den måde føler jeg ikke at jeg er alene med alt. Samtidig har jeg også fået at vide, at jeg har inspireret folk omkring det at jeg er så åben omkring min hjerneskade og hvilke udfordringer jeg kan støde på. Dét elsker jeg. Dét er grunden til, at jeg bruger tid og kræfter på at være derinde (instagram), fordi jeg kan inspirere andre i deres hverdag! 🤩

Nå, de næste 2-3 mdr, går med bachelor, men jeg har allerede nogle ting under opsejling, som jeg glæder mig til at kunne fortælle om.🥳

Endnu en gang tak for at følge med på min blog og læse om mit liv. ✌🏼

Hvis man har fulgt med på instagram, så har man kunne se, at vi herhjemme skulle have fint besøg.

Jeg så lige at jeg ikke havde lavet et indlæg siden marts. Jeg skrev jo dengang også noget med, at jeg ville lave et, når jeg selv følte for det. Det blev så nu.

Åh, det er længe siden jeg har lavet et indlæg…

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive i overskiften, men så kom jeg i tanke om, at det var jo det her, som Martin sagde, bare på dansk selvfølgelig.

Som overskriften og datoen siger (😅) så går året på held.
Det føles som om, at det var igår 2020 startede 🤨

Det er ingen hemmelighed, at jeg havde det hårdt på sygehuset. Rigtig hårdt. Jeg skulle genoptræne for at få gang i stængerne, snakketøjet osv. osv.