Åh, det er længe siden jeg har lavet et indlæg…


Jeg har været i 3 ugers TIP forløb med skolen. Det vil sige, at man skal arbejde tværprofessionelt med andre professioner. Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen. Jeg går MEGET op i mit studie og at kunne blive færdig, på bedst mulig vis. At jeg har været dødelig syg og har fået mén af det efterfølgende, skal ikke definere mig som pædagogstuderende. Jeg er en hård s*tan hvad angår det. Nok fordi, at når jeg har sat mig for noget, så vil jeg gerne gennemføre det, på bedst mulig vis.
Nå, men det TIP forløb her, har jo varet i 3 uger og det var en hård nyser synes jeg. Det har været svært personligt, jeg har skulle lære nye mennesker at kende og arbejde med dem, og indstille mig på en ny hverdag (i skoletimerne) MED dem og deres måde at være på.
Det var svært… Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville fortælle dem om, at jeg havde været syg, for igen, det skulle ikke definere mig som SKF studerende og de skulle ikke være blødsødne overfor mig eller sådan (igen, det er mine tanker, kan være de slet ikke ville have været sådan..🤷🏼‍♀️
De havde ingen anelse om det, da jeg fortalte det, den sidste time vi havde sammen i fredags og jeg var LYKKELIG, for det betyder, at jeg igen, ikke skal tænke så meget over det selv. Jeg går HELE tiden og tænker på “ej kan de nu se, at jeg har været syg” eller, ” åh nej, lægger de mærke til, at jeg lige glemmer et ord” eller noget i den dur. Jeg forestiller mig RIGTIG ofte, at folk tænker på den ene, eller den anden måde. Men i virkeligheden, så ved jeg det jo ikke??
Forløbet sluttede med en skriftlig opgave og fremlæggelse. De rosende ord, som det hold jeg var på, fik. Det var det hele værd. Arbejdstiden, diskutionerne og usikkerheden. Det hele værd. Simpelthen. Vi fik at vide, at vi lå på et højt fagligt niveau og at vi var pragteksemplare. JA TAK!

Nå, nok om TIP. Jeg er s** begyndt at lave mine egne negle🤷🏼‍♀️
Jeps, hvem havde troet det?? Mig som har været lam i højre side af kroppen, sidder da lige og kreere negle. Jeg har sågar taget et kursus i noget der hedder akrylgele. Det var mere, så jeg kendte de basic ting man skulle gøre osv. så jeg ikke bare antog hele tiden, at det måtte være rigtigt, nu hvor jeg havde set den ene YouTube video, efter den anden.
Sætter lige billeder ind, af mine negle igennem tiden (startede i januar 🤪

Før kursus…
Også før..
En mere før kursus
Færdig resultat fra kursus. Jeg var STOLT!
Dagen efter kursus, hvor jeg lavede et helt sæt negle.
Mine påskenegle, som er lavet i dag🥰

Martin siger til mig, at han er glad for, at jeg har fået mig en hobby. Jeg ved ikke hvor glad han er for, at det er en ok dyr hobby??
Det er ikke fordi, det koster sindssygt meget, når man først har de ting man skal bruge, for at kunne lave et sæt negle på sig selv. Nej, det er fordi jeg jo ikke kan nøjes med én farve, eller én af det, eller én af noget andet. Men altså, jeg hæfter mig ved, at han synes det er godt, at jeg har fået mig en hobby🤷🏼‍♀️

Apropos mandags tanker. Jeg tænker tit over mange ting, der er også sket mange ting, både i min familie, men også skolemæssigt.
Martin og jeg har været nødsaget til at flytte Nellie fra vuggestue til en dagpleje. Hun starter i den nye dagpleje den 1 april. Hun har brug for, ligesom sin mor, at få noget ro en gang imellem og trække sig. Hun kan rigtig godt lide, at være i vuggestuen, hun leger godt med børnene, har det godt med pædagogerne, men hun har også brug for, at komme væk engang imellem og trække stikket.
Vi tænkte dengang vi skulle skrive hende op til en institutionsplads, at hun nok havde godt af vuggestue, med mange børn og pædagoger pga, så havde hun mange at lege med osv. osv. velvidende om, at hun også var for tidlig født. MEN, nu er det godt, at man kan flytte sit barn/børns pasningsplads. Jeg tænker at lave en update, når hun har været der lidt og se om man kan mærke forskel på hende.
Så har vi overtaget en hund, Felix. Han er SKØN! Han er en lille chihuahua og er den sødeste lille pelsklump. Waller er ikke helt imponeret over, at en lille “rotte” skal have kærlighed fra hans menneske familie, men det er nu, sådan det er.
Vi husker selvfølgelig også, at give ham kærlighed. men vi har besluttet, at få en adfærdsterapeut ind over begge hunde. Vi skal alle kunne være i huset.

Ej, men se lige??


Det her, det var nogle af mandags tanker skrevet kort.
Jeg har været inde i en god periode (undtagen starten af TIP).
jeg skal til psykolog igen på fredag og jeg GLÆDER mig. Jeg glæder mig til at få talt ud og snakket om tingene og føle at der er lettet en kæmpe sten fra hjertet. 🖤

Peace out og tak fordi du læste med🙏🏼