Tilbage til livet, efter en byld i hjernestammen

Et nyt kapitel er startet

Jeg er blevet færdig som pædagog, holdt mig en god og lang sommerferie og så er der sket det aller fedeste. Jeg har fået arbejde. Ikke hvilket som helst. Jeg er endt det samme sted, hvor jeg faktisk også var i min 2. Praktik da jeg blev syg i 19’. 

Jeg skrev sidst, at jeg skulle i job afklaring. Det skete ikke. Kommunen er ikke just samarbejdsvillige når man har brug for en speciel hjælpende hånd.. 

Problemet er, at fordi jeg er ung, fik en byld som gjorde jeg blev hjerneskadet, men stadig kunne gennemføre en uddannelse OG gerne ville/vil arbejde efterfølgende, ja så kunne de ikke sætte mig i en bestemt kasse.

Jeg endte med at melde mig jobsøgende, dog søgte jeg kun jobs som var under 32 timer. 

Ved et sjovt tilfælde er jeg nu tilbage til den SFO jeg arbejdede ved tilbage i 19’.

Det er en smugle angstprovokerende og jeg skulle især i oktober måned, trække vejret en ekstra gang.

Når det er sagt, hvor er det RART at være tilbage igen. 

Jeg har de skønneste kollegaer – de kender mig, jeg kender dem.

Jeg husker nogen af børnene og nogen kan stadig huske mig 😅

Jeg ELSKER at komme på arbejde, elsker at tilbringe min tid med både børn og kollegaer, det er livsbekræftende at være blandt end masse børn. 

Det er i det hele taget livsbekræftende at arbejde og ikke “bare” sidde derhjemme eller kæmpe med kommunen om “hvor syg jeg er”.

Nellie er blevet et børnehavebarn, det synes jeg også vildt! 3 år! Hun er den sejeste pige med massere af gå-på-mod. Det er dog også en hård alder at gå i møde.

Kan-selv-vil-selv. Både Martin og jeg tæller til ti inde i os selv et par gange 🫣

Min fødselsdag blev i år fejret uden nogen form for angst (7-9-13), det var fedt! 

Jeg holdte ikke noget for familien, men blev fejret ude, selvfølgelig med min yndlingsspise – SUSHI 😍

En lille update fra mig og min travle hverdag. Når nok ikke at skrive inden jul og nytår, så af den grund ville jeg også lige skrive, at 2022 blev et år hvor jeg blev overordentligt stolt af mig selv. Færdiggørelse af uddannelsen, fået et dejligt job og ingen angst på min fødselsdag! ❤️❤️

2 Kommentarer

  1. Katrine Ejstrup

    Du er seriøst den sejeste storesøster jeg har! 💪😍🥰

© 2024 Tilbage til livet, efter en byld i hjernestammen – Melanie Frandsen

Op ↑

Alt materiale på dette website - herunder tekst, grafik og fotografier - er beskyttet af ophavsretten og må ikke benyttes - herunder gemmes, kopieres eller publiceres - uden videre accept!