Den sætning sagde jeg tit på sygehuset. Jeg lignede ikke mig selv mente jeg. Men altså, jeg var jo mig, bare uden makeup og utallige kilo tungere.
Jeg lavede for nylig en Instagram afstemning angående, hvorvidt folk ville se nogle uhyggelige billeder af mig fra min indlæggelse. Det ville folk gerne, men samtidig blev folk også advaret, for ja, jeg synes, at de er uhyggelige at se på.
Derfor valgte jeg også, at det var på bloggen billederne skulle frem, da jeg ikke ville “prædike” mit billede til nogen, som ikke ville se det. Kan man skrive det?
Nå men – sidste advarsel og så kommer billederne op. Så..
ADVARSEL!!!! Uhyggelige, følelsesladet og voldsomme billeder af meget syge mig, kommer nu.
Jeg husker ikke meget fra den første tid. Kunne jo heller ikke snakke, så kommunikation var ved håndtryk (i venstre side selvfølgelig). Et tryk for “ja” og to tryk for “nej”.
Har faktisk et billede, hvor man ser mig forfra her. Men jeg har ikke lyst til at poste det. Der ser man mig med åbne øjne og det er virkelig et billede der siger mere end 1000 ord. Man kan bare se at mit blik er helt fjernt som i HELT fjernt. Dog har jeg forstået alt der er blevet sagt og gjort omkring mig.
Jep, jeg blev også lige opereret to gange i hjernen. Jeg fik efterfølgende at vide efter jeg var blevet udskrevet, at dødeligheden for min operation i hjernen ligger på 80-90 %.
Det tog hårdt på mig, men hold nu kæft, hvor er jeg også lige den vildeste fighter!
Jeg havde/har så også noget at leve for, men hvis jeg ikke havde det, ja så ved jeg sgu ikke lige?
Martin, min dejlige mand, han kender mig jo ret så godt. Han tog billeder af mig imens jeg var syg, fordi han godt vidste, at jeg gerne ville have det til bagefter og kunne kigge tilbage på.
Så han har altså bare vidst fra start af, at jeg nok skulle komme tilbage, altså blive “mig selv” igen. Jeg har jo på ingen måde haft tænkt de tanker, så er det jo godt, at han kender mig, selvom jeg også blev dødeligt syg. ❤️
I får lige et billede af nogenlunde raske mig, så bloggen ikke ender negativ. 🥰
