Jeps du læste rigtigt. Det er det min bekymring går på i disse dage. Jeg var til en masse test af min hjerne d. 19 oktober ved en neuropsykolog på OUH. 2,5 time tog det, HOLD NU KÆFT!! Jeg snuppede mig en lur på 2 timer senere den dag, for Nellie skulle også have sin 1 års vaccination den dag.
Hvis du ikke fik læst mit sidste blogindlæg hvor jeg viste nogle uhyggelige billeder af mig selv fra jeg var allermest syg. så kan du læse det her
Da jeg endelig fik svar på hvilke “skader” min hjerne havde fået sig ovenpå sygdomsforløbet, blev jeg underligt nok ikke overrasket. Det jeg har været igennem er jo for sindssygt, så der “burde” jo være sket et eller andet med øverste etage(tænkte jeg).
Jeg har selv bemærket og fået bekræftet fra min søde psykolog Karin, at jeg har:
Angst
Ptsd
Lyd følsom
Mere grådlabil
Falder over nogle ord når jeg snakker
Glemmer nogen gange nogle ord når jeg snakker
Det er de 5 ting jeg selv har haft opdaget og det stemmer egentlig meget fint overens med de ting som neuropsykologen skrev om mig:
Svært ved at holde overblik / nedsat overblik
Koncentrationsbesvær
Svært ved at finde bestemte ord / kan falde over ordene
Lydfølsom
Hypæstesi på højre side af kroppen (Jeg mærker mere på højre side, end venstre)
Nedsat hukommelse
Lettere irritabel, hvis overblikket mistes eller ved manglende forståelse
Oplever angstanfald og PTSD anfald
Lettere til tårer / følelsesladet.
Er der noget at sige til at jeg betvivler mine egne evner for om jeg kan klare mit studie nu?
Den her test, den har også gjort at jeg har været nødsaget til at søge hjælp i form af en mentor/hjælper til mit studie fremadrettet. En der skal hjælpe mig med de simple ting, såsom at få overblik over de opgaver jeg skal lave, hvordan jeg skal forholde mig til de opgaver og mange andre ting. Jeg har, og det her gjorde lidt ondt på mig, jeg har søgt handicaptillæg. handicaptillæg er et tillæg du kan få på din erhvervsuddannelse, hvis du ikke i nogen form, kan varetage et studiearbejde ved siden af dit studie.
Det gjorde ondt fordi jeg igen skulle indse at det her ikke bare lige var en forkølelse jeg skulle over. Det var ikke bare lige noget jeg skulle sove på, men noget som kommer til at følge mig resten af livet.
Det er jo et såkaldt “usynligt handicap”, for man kan jo ikke se på mig at jeg har været dødelig syg og har nogle mén af det. Du kan jo ikke se alle de her ting som er skrevet. Derfor kører tankerne også rundt i hovedet på mig, når jeg skal vende tilbage, om andre folk mon tænker at jeg er jo rask? Hvad er det for noget?
Der er heller ikke andet i verdenen jeg hellere ville nu, end at vende tilbage til mit elskede studie arbejde, men set i bakspejlet, så KAN jeg ikke.
Jeg har altid været en der godt kunne lide når tingene var planlagt. Men det er nærmest blevet ENDNU værre efter sygdomsforløbet. Martin må ikke bare lave en plan om 30 min før det planlagte uden at sige det. Derfor har v i også lavet en fælles kalender nu, så jeg ved hvad der sker. Ikke fordi jeg holder øje med ham på nogen måde, men simpelthen fordi, at jeg ikke kan kaperer oven i hovedet, hvis der kommer pludselige ændringer.
Jeg lærer hen ad vejen, at jeg skal trække vejret, slappe helt af hvis det sker osv. osv. og det har hjulpet mig mange gange, men andre gange kokser det oppe i hovedet og jeg bliver ked af det. Så, det skal der jo også tages hensyn til på mit studie og så lige i den corona tid her, omg altså.
Det var en fin test forresten, jeg følte det var som at lave en terminstest i skolen eller sådan (haha). Jeg fik også lige bekræftet endnu engang, at jeg er stærkt talblind! Jeg kan ikke med de tal! Men som neuropsykologen sagde: du skal jo som sådan heller ikke bruge det som pædagog. Skal dog kunne tælle børn.😄
Nå, men hovedet op Melanie, du har klaret en byld i hjernestammen og 2 operationer samtidig med, at jeg var/er blevet mor, mon ikke jeg nok skal klare det her? Det skal jeg! Jeg SKAL blive færdiguddannet pædagog i sommeren 2022!
❤️❤️❤️
❤️❤️❤️