Som overskriften og datoen siger (😅) så går året på held.
Det føles som om, at det var igår 2020 startede 🤨
Lad mig tage jer med på en lille rejse igennem alle månederne.
Januar: Jeg startede genoptræning. Det var rigtig hårdt, både at skulle “tidligt” op, men også selve træningen. Jeg trænede meget balance i starten og der kom mange tåre til!
Februar: Vi nyder Nellie til fulde. Martin går hjemme og har overtaget min barsel, da jeg er på sygedagpenge, da jeg ikke ville kunne tage vare på Nellie alene.
Grundet mine følger af bylden, var vi desværre nødt til at finde et andet sted at bo, da trapper ikke var noget jeg orkede, da det var svært for mig. Vi fandt en andelsbolig et par hundrede meter væk fra vores gamle hus vi lejede. Det er et fantastisk hus. Der er stor have til Walther og Nellie og huset har flere kvm. Og så er det i ét plan. NO MORE TRAPPER!!🤩 Men hold nu op jeg var ultålmodig. Vi rensede alt ned rengjorde huset fra ende til anden og så skulle det males overalt. Jeg var med så godt jeg kunne, men det var SÅ hårdt for mig!! Og ja, ej at glemme, så blev jeg jo overrasket med et polterabend d. 22 feb. Holy moly, havde slet ikke set det komme, så jeg stortudede, da de stod foran hoveddøren. Jeg havde set den komme til mit babyshower, men ikke dette! 😄
Marts: Så kom måneden ENDELIG. Vores dejlige datter skulle døbes. Nellie Alina Due Frandsen og så skulle jeg giftes! 💐💍 Martin friede nemlig til mig, inde på hospitalet, endda imens jeg ikke engang kunne gå endnu. (Nok det mest romantiske jeg har oplevet!) Syntes dagene går hurtigere og hurtigere, kan faktisk ikke følge med, for så er det allerede april?
April: Jeg tog et billede af mig selv d. 3 april. Jeg var STOLT! Jeg havde formået at tage mine bukser på stående, UDEN at støtte mig til noget. Jeg var SÅ stolt og det bevidnede også, at jeg bliver mere og mere mig selv igen. D. 9 april har jeg igwn dokumenteret i billeder hvad der skete den dag. Jeg fik til Kerteminde og tilbage igen fra Munkebo i følgeskab med Nellie i barnevogn, Martin og Anette (vores gamle nabo). Vi gik lige knap 17 kilometer. Jeg var GRÆDEFÆRDIG da vi kom hjem. Det var vanvittig hårdt. Det var lækkert vejr. Men jeg fik vabler (wonder why) og så hævede min højre fod (den dårlige side) vanvittigt op! Så meget at jeg blev bekymret og ringede til lægevagten. Jeg blev tilset og beroliget med ordene “noget skal kroppen vise, når du går 7 gange så meget mere end du plejer”. Ja okay så, jeg fik at vide, at jeg skulle tage foden op og slappe lidt af. Så bliver det d. 18. Nellie er nu ALLEREDE 6 mdr. et halvt år! WOW, hvor kom det fra? Vi valgte at holde en “halv års fødselsdag hygge” med de tætteste i familien.
Maj: ud over min fars fødselsdag, så fik jeg også taget min visdomstand ud. Den som jeg tror, var skyld i alt balladen med bylden. Det var en befrielse at få den ud! Den var ikke særlig stor, og havde ingen smerte efterfølgende (tak for det). Træningen er kommet videre til noget mere med cardio og styrke – lige mig, er i mit es med at træne, elsker det! (Ihvertfald lige der😅) Jeg begynder stille og roligt på løbebånd og træner mig selv til at gå og løbe uden støtte og allerede efter 1 træning, løb jeg uden støtte til næste træning (STOLT IGEN!) Det er også min første mors dag og jeg fik den smukkeste halskæde med et ‘N’ og en lille pige på. Den er SÅ smuk! Har allerede vedhæng med et ‘M’ og et ‘❤️‘.
Juni: Den allerførste dag i juni opdager vi Nellies første tænder. Jeg græd næsten da jeg så det (følsomme mig). Blev bare så stolt og så var jeg nok også lidt i chok over, hvor hurtigt hun altså vokser! Det blev også for alvor varmere og vejret og Nellie var derfor i et hjemmelavet badebassin for første gang og hun ELSKEDE det! Hun er lige så vandglad som hendes mor! 😄 Alt imens dagene går, så træner jeg også meget selv. Jeg går ture med Nellie, jeg tager i Zoo med familien for at træne balance, syn og min hjerne til at klare sig bedre, end kun at se husets 4 vægge.
Juli: dagene går med at sole sig og træne ligesom forrige måbede. Der kom corona i marts måned jo – faktisk lukkede dk ned d. 11 og vi havde barnedåb og bryllup d. 8. Nå men pga. corona, så var vi faktisk også meget hjemme og sås ikke med vanvittigt mange og sås vi med nogen, så var det meget de samme personer.
August: Det blev måneden hvor jeg kom ind på sygehuset og så hvor jeg havde ligger de forskellige mange steder. Det var rigtig hårdt. Lægen jeg snakkede med først sagde blandt andet at jeg er et mirakel og at det var utroligt at jeg ikke have flere senfølger end jeg havde. Han sagde også, at jeg mindede ham om, hvorfor han var læge. Jeg blev igen stolt og glad. Jeg ER jo for sej, jeg har været igennem det værst tænkelige men alligevel kæmpet mig op på så kort tid, til den jeg er i dag.
Vi holdte også en havefest – den var fed – første gang jeg sådan rigtig drak efter jeg var syg og Nellie blev passet, så vi skulle ikke tænke på at vågne op om natten eller tidligt om morgenen. Det var rigtig rart, bare at være Melanie og ikke mor. Selvfølgelig var hun i tankerne, men jeg hyggede mig virkelig!
Jeg var ved at forberede mig på, at jeg også skal tilbage på studiet. DET var hårdt, jeg ville selv ringe og snakke med dem jeg skulle snakke til og det gjorde også at jeg fik grædt rigtig meget! Men jeg gjorde det!
Sidste onsdag blev også min sidste træning. Jeg lavede 10 x benløft med 100(!) kilo! Jeg har ALDRIG løftet 100 kilo med mine ben før, det er jo vanvittigt!
September: Jeg startede bloggen her og Nellie startede i vuggestue. To crazy ting som gik ud over alle forventninger. Jeg fik mange søde beskeder og Nellie elskede at starte og elsker det stadig! September blev også månederne hvor Nellie fik tænder forroven og så tænker jeg sådan “har hun ikke LIGE fået hendes første tænder i undermunden?!”
Oktober: Jeg har fødselsdag, Nellie har fødselsdag og det er i denne måned også årsdag for bylden. Den kom snigende på min fødselsdag sidste år. Så jeg havde det faktisk rigtig skidt med at skulle holde min egen fødselsdag. Jeg bad derfor Martin om, ikke at gøre noget vildt ud af det. Jeg ville hellere bruge energi og tid på Nellies fødselsdag. Og det blev der også. Det var en dejlig dag og Nellie er pludselig 1 år gammel?!
November: Skolestart og min psyke er begyndt at blive endnu mere sårbar. Når jeg er presset, så bliver jeg ked af det. Jeg vil stadig gerne kunne det samme som jeg kunne før, men det kan jeg ikke og det har jeg stadig svært ved at indse. Jeg har brug for hjælp og jeg skal huske at bede om den. Jeg har den bedste mand i verdenen. Men fagpersoner bliver nødt til at hjælpe mig på studiet også.
December: Jeg har fået en støtteperson og en mentor. Jeg er mere end klar på studiet og klar på de udfordringer der end måtte komme. Det bliver sindssygt hårdt, men jeg VIL altså være færdiguddannet pædagog i 2022!
Julen er kommet og den skal fejres! Jeg gik glip af meget sidste år, så i år skal den have en skalde. Heldigvis er Martin med på det og det elsker jeg ved ham. Han bliver begejstret så længe jeg er ekstra glad for noget og det bedvidner bare endnu engang, at jeg har giftet mig med den helt rigtige mand❤️
Det blev et langt blog indlæg. Det allerlængste til dato. Men jeg skulle også skrive for et helt år? Og så har jeg endda kortet det rigtig meget! Hvis det bliver for meget for dig, så er der da også billeder ind imellem 😄.
Rigtig godt nytår skal ihvertfald lyde fra mig og tak fordi du har læst med i mit crazy eventyr. Jeg fortsætter 2021 med at skrive her, så frygt ej! 😄.
Pas på dig selv og dine nærmeste og så skal vi lige have den corona til at forsvinde – orker ikke mere nu! TAK!
