Der er sket lidt siden jeg skrev et indlæg tilbage i november.
Jeg er blevet gravid med endnu en prinsesse, som melder sin ankomst i starten af juli. Martin og jeg er rigtig glade og det samme er Nellie. Hun glæder sig meget til lillesøster kommer og har allerede en masse planer for hvad de to skal lave sammen 😄
Nellie startede i børnehaven i november. De første to måneder gik on/off. Specielt december måned var lidt tricky pga. at det hele gik op i hat og briller med julekalender og mig der var dårlig det første stykke tid og dermed ikke havde overskud til særlig meget. Men da vi ramte januar måned og vi havde holdt noget juleferie, vendte det hele i børnehaven. Nellie trives godt, hun har gode legekammerater og vi henter en glad (og meget træt) pige hver dag. De første dage kunne hun godt falde i søvn ved en 16-17 tiden, nu er hun dog lidt mere frisk og kan da nogengange holde sig vågen til vi har pist aftensmad 😄
Men det er så dejligt at jeg ved at hun har det godt dernede og får leget så meget og får både lært og oplevet en masse dernede. Hun er ved at lære at når det er fredag er det weekend og dermed kan sige at om søndagen er de andre børn heller ikke i børnehaven fordi det er weekend, men at de skal derned igen om mandagen og lege. 😅
Det er lidt vildt, hvor meget der sker hele tiden. Martin og jeg kigger nogle gange på billeder fra Nellie var mindre, fordi vi simpelthen synes at tiden går så stærkt, hun udvikler sig konstant og lærer nye ting hver dag.
Så til mit arbejde. Ja for jeg har det stadig. Men… Jeg blev desværre sygemeldt efter jeg havde været til MD scanning.
Jeg gik/går til samtaler ved en læge efter hver scanning, efter mit sidste forløb/sygdom oven i graviditeten. Selvom graviditeten med Bellie’bobs ikke havde noget at gøre med at jeg skulle blive så syg, så sidder det stadig dybt inde i mig, at det kan ske igen.
Derfor er jeg glad for at jeg går til de samtaler hos lægen på OUH, udover at jeg stadig går hos min neuropsykolog, da det er to forskellige ting.
Nå, men jeg blev sygemeldt 100% indtil barslen efter min MD scanning pga. stress. Det tog hårdt på mig, for det var altså ikke lige regnet ind i mine planer.
Jeg elsker mit arbejde, jeg elsker at tilbringe tid sammen med børnene og mine kollegaer. Men jeg glemmer stadig at jeg ikke er den “gamle” Melanie. Jeg troede stadig at jeg kunne alt som jeg kunne i start 20’erne. Jeg var en arbejdshest uden lige og elskede det. Men sådan er det desværre ikke længere og det kan mit hovede ikke lige følge med i.
Det har været en hård og sej kamp at nå dertil hvor jeg har accepteret at jeg nu skal gå hjemme til baby er født. Jeg er jo vant til at arbejde med fyldt tryk, så hvorfor kan mit hovede ikke bare følge med??
Men det er jo så derfor at det er godt, at jeg har nogle læger der følger mig (og jordemor, som også forgår på OUH efter sidste forløb).
Mht. min sidste graviditet og denne, så går jeg ikke og frygter at det samme skulle ske igen her med nr. 2. Jeg har haft nogle ture (angstanfald, som kan tælles på én hånd), så er Martin og jeg gode til at håndtere det. De angstanfald kommer sig af min ptsd, to dybt åndssvage diagnoser, men jeg er blevet rigtig god til at håndtere tingene og god til at se logisk på det, når nu jeg bilder mig selv noget skørt ind.
Èn af de ting som jeg bruger lægerne og jordemoderen til, er at de forklarer mig hvor usansynligt det nu er, at jeg skulle få en abcess igen.
Selvom de har sagt det før, så skal jeg mindes om det igen og igen, men det er en af “glæderne” ved at have fået en erhvervet hjerneskade. Jeg glemmer ting, og så er det jo også bare en super god kombi også at have en graviditetshjerne 😝
Men, det er det som er sket siden sidst.
Gravid med baby #2 og sygemeldt med stress, men vi alle glæder os meget til familieforøgelsen🥰
Vi har en glad og meget veltilpas Bellie’Bobs, som er en stor og sej børnehavepige.
Så har Martin og jeg lige haft 3 års bryllupsdag, wuuuujh hvor går det stærkt det hele 🤪
Hvor jeg dog elsker den mand🥰
